Gruppen af dragepassere er øverst fra venstre: Joe Hansen, Poul Tagora, Rebekka Bernadette Berg, Ann Charlott Skogøy, Lone Frederiksen Kirkebye, Irene Ditzel, Janne Kjærsgaard, Tabitha Jespersen.
I midten fra venstre Olga Baunbæk Reilly, Astrid Kjær Jensen, Gitte Pørksen, Birgit Rastrup Larsen og på knæ Sif Jessen Hymøller.
Forest: Ida Marie Tjalve.
Uden for foto: Dorthea Funder Kaas, Karina Nielsen og Signe Marie Schmidt-Jacobsen
Når børn og unge møder Foreningen Dragekompagniet vil det være dem vi kalder dragepassere.
Dragepasserne er folk, der arbejder professionelt som billedekunstnere, musikere, skuespillere og kunsthåndværkere. De har erfaring med udsatte børn og forældre og med at skabe ro, intensitet og glæde i nærværet, og med at iværksætte og opfinde aktiviteter sammen med børn, som sikre, at det enkelte barn får opmærksomhed og rum til at udfolde drømme og idéer.
For at blive dragepasser forudsættes relevante kunstneriske, håndværksmæssige og pædagogiske kvalifikationer og dels oplæring i metoder og koncept. Hvis du har interesse i dette, kan vi tale sammen om mulighederne, kontakt Dragekompagniet på post@dragekompagniet.dk
Her kan du læse mere om nogle af dragepasserne
Janne Kjærsgaard, også formand for foreningen

Astrid Kjær Jensen
www.handmaids-berlin.de

er uddannet inden for pædagogik og kulturmøder på RUC, har arbejdet med projektledelse og undervisning på pædagoguddannelsen og er nu programleder på indsatsen “De små børns Bornholm”, et løft af børneområdet i Bornholms Regionskommune.

Ida Marie Tjalve, Bornholm mm.
Jeg hedder Ida Marie Tjalve. Jeg er født i 1978. Er uddannet som dukkespiller og dukkemager på Little Angel Theatre og London School of Puppetry.
Arbejder freelance med forskellige teaterkompagnier i både ind- og udland. Kunstnerisk leder af Bornholms Dukketeaterfestival 2008-2017.
Dragepasser ved Den røde Drage siden 2009. Siden 2013 bosat på Bornholm og leder af Dragekompagniet på Bornholm siden 2018.
Musik, gøgl, workshops og dukketeater er min gebet i og omkring Den røde Drage og Dragekompagniet.
Irene Ditzel
Joe Hansen
Jeg hedder Joe Hansen, og er født 1959 på Lolland. Billedkunstner, tidligere musiker. Mangeårig ansættelse på Orlogsmuseet, beskæftiget med udstilling, sejlads, formidling. Socialpædagogisk arbejde i klub, legeplads og varmestue i områder med udsatte børn & voksne. Uddannet og arbejdet indenfor bl.a. special- og undervisning af børn & voksne i såvel folkeskole som andet regi, fx dansk for tosprogede, billedkunst og sløjd. Siden 2001 medspiller og scenebygger i Heksen Børne- og dukketeater. Siden 2007 dragepasser i Den røde Drage, de seneste år primært ved besøg i fængsler. Særlige områder i Dragesammenhæng: flyvedrager, billedkunst & skulptur, teater og scenebyg, samt chauffør.
Karina Nielsen
Sif Jessen Hymøller
Jeg hedder Sif Jessen Hymøller og er født i 1978, bor i Roskilde med mand og 2 småbørn.
Blev uddannet folkeskolelærer i 2006 samt efteruddannelse på London School of Puppetry i 2007. Har erfaring med børn fra 10 år som pædagogmedhjælper i vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger og skoler. Siden 2007: Har arbejdet professionelt som dukkespiller og dukkemager i 12 år, – både på TV og teater. Er kunstnerisk leder af eget teater – Teater Håndholdt. Afholder workshops i spil med dukker for både børn og voksne. Har erfaring med projektledelse på større kunstneriske projekter med både børn og voksne samt diverse huskunstner projekter i børnehaver og folkeskoler.
Jeg arbejder med det for øje, at teateret ikke blot skal underholde, men overraske, inspirere og skabe illusioner. Jeg er fascineret af det meditative i at føre en dukke og elsker den poesi, der opstår, når en dukke går igennem forvandlingen fra dødt materiale til en levende karakter med sjæl.
Tabitha Larsen Jespersen
Poul Tagora Nielsen, Bornholm
er uddannet Pottemager, med eget værksted på Bornholm.
Har undervist på ungdomsskole i keramik og foto. Tryllekunstner, og har de sidste 25 år haft fast optræden i Brændesgårdshaven. Har ltid haft et hjerte for børnehåndbold og som formand for børneudvalget i DHF, været med til at udvikle træningsmetoder, som læg-ger vægt på leg. Har altid spillet musik og teater. Har i perioder arbejdet på asylcenter og institution
for udviklingshæmmede.
Foto følger